Alternative behandlingsformer                                                       PRINTVENLIG SIDE

Når en hest har en smerte et sted er der mange måder at behandle den på. Metoderne kan overordnet deles i to grupper – de traditionelle og de såkaldt alternative eller komplementære metoder.

De traditionelle metoder er dem dyrlæger er blevet trænet i på Landbohøjskolen under studiet og benytter sig af behandling med forskellig slags medicin der ofte er receptpligtige eller kun må bruges af dyrlægen.

De komplementære metoder omfatter akupunktur, manipulation i form af kiropraktik eller osteopathi, naturmedicin, homøopatisk medicin mv. De fleste af disse metoder er meget gamle og har bevidst deres værdi gennem hundrede – ja endda tusinde af års ”overlevelse”, men de er ikke alle afprøvede efter nutidens standarter med det man kalder dobbelt blindforsøg, derfor anerkender ikke alle dyrlæger/læger metoderne.

Mange mennesker føler ikke de selv eller deres heste bliver hjulpet med deres sygdomme gennem det traditionelle system, og søger derfor de komplementære metoder.
Da læger/dyrlæger ikke har været så gode til at tilbyde disse metoder, er der dukket utrolig mange lægfolk (folk der ikke har en læge/dyrlægeuddannnelse) op der tilbyder behandling med metoderne.

Der er selvfølgelig mange veluddannede folk imellem, men desværre også folk, der absolut ikke hjælper patienterne – måske desværre tværtimod.

Min baggrund for at skrive dette, er at vi for nylig på vores klinik undersøgte en hest der havde været meget halt gennem 11 måneder.
Ejeren startede med at kontakte sin dyrlæge, men da denne ikke kunne løse problemet på ét besøg (hvilket ikke altid er muligt) henvendte ejeren sig til en person der behandler heste med kiropraktik. Vedkommende mente, at der skulle manipuleres med hestens skulderled, hvilket hun gjorde mange gange uden at hesten blev bedre.
Ved vores undersøgelse var hesten meget dårligt gående, det viste sig at smerten kom fra hovens bagerste del nærmere betegnet hovsenebenet. På røntgenbilledet var der store forandringer i knoglen og det hesten blev derfor aflivet samme dag.

Obduktionen viste at der var et hul i knoglen og brusken var helt væk på et område, hvilket betyder at hesten har haft MEGET ondt i LANG tid. I sådan en sag burde behandleren ikke have behandlet patienten uden en ordentlig diagnose og slet ikke i så lang tid. Det er dog helt ejerens ansvar at søge dyrlæge igen, når den første behandling ikke har virket og ikke tro blindt på en behandler, der ikke kunne hjælpe hesten i så lang tid.

Bliver ens hest syg, fungere den ikke i ridningen, bliver halt eller får ondt i ryggen skal man kontakte sin dyrlæge før man kontakter en alternativ behandler for at få stillet en ordentlig diagnose, det er nemlig grundlaget for en korrekt behandling. Denne behandling kan så godt være fra gruppen af komplementære metoder f.eks. akupunktur og manipulation.

Jeg mener, det er vigtig at være åben overfor forskellige behandlingsmetoder uanset oprindelse – det vigtigste er at komme så tæt på diagnosen først og derefter vælge behandlingsmetoder, som sagtens kan være en kombination af traditionelle og komplementære metoder. F.eks. kan en hest der har rygsmerter og har ledsmerter i et ben, der gør den halt, bedst hjælpes ved at den får en traditionel ledbehandling samtidig med akupunktur og manipulation af ryggen.

Jeg vil herunder forklare lidt om akupunktur og manipulation.

Akupunktur
Akupunktur er en 4.000-5.000 år gammel del af den traditionelle kinesiske medicin. Den består udover akupunktur af urtemedicin, legemesøvelser og ændring af forkert livsstil. Den kinesiske filosofi bag sygdomme er fantastisk interessant, fordi den altid ser på helheder og prøver at finde årsagen.

Det er også fascinerende, at kineserne for så lang tid siden var i stand til at beskrive sygdomme meget detaljeret blot ved hjælp af deres sanser. Sygdomme som den vestlige verden først har beskrevet i det seneste århundrede ved hjælp af alverdens apparater og maskiner. Kineserne gjorde det på et tidspunkt, hvor vi andre stadig slog hinanden oven i hovedet med køller og slæbte kvinderne af sted ved håret. Hvis læger og dyrlæger blot ville studere det kinesiske helhedssyn og sygdomsforståelse, ville de blive fantastisk meget bedre til at diagnosticere og derved også til at hjælpe patienterne.

Den vestlige forklaring
Den vestlige tankegang er sådan indrettet, at man vil have beviser på, hvordan alting virker. Det kan være meget svært indenfor komplementær medicin, idet det ikke er standardbehandlinger men behandlinger, der retter sig mod den enkelte patient.

Man har bevist en del af akupunkturens virkningsmekanismer ved før og efter stimulation af akupunkturpunkter at tage blodprøver og vise en stigning af forskellige stoffer. Det drejer sig bl.a. om endorfin, cortisol, antallet af hvide blodlegmer (altså en styrkelse af immunforsvaret), hormoner der påvirker ægdannelse og ægløsning hos kvinder. Ved thermografi (varmemåling af huden) har man også set en meget tydelig effekt på blodgennemstrømningen i huden, der øges tydeligt. Patientens parasympatiske nervesystem aktiveres også, hvorved kroppen bliver afslappet og bedre kan genopbygge sig selv.

Man ved også, at akupunktur kan stoppe smertesignaler fra et område, så signalerne kun når ind til rygmarven og ikke op til hjernen, dvs. man opnår en lokalbedøvende effekt, det kaldes ”pain gate” funktionen. Det har man tydeligt vist i Kina ved større operationer, hvor patienten kun er bedøvet med nåle. Det var det første, der overbeviste den vestlige verden om akupunkturens fortræffeligheder.

Den kinesiske filosofi
Ifølge kineserne løber der 14 meridianer eller energibaner over kroppen, de tolv er parrede dvs. der er to af hver. På hver bane er der et antal akupunkturpunkter. Der skal være en flydende energistrøm igennem meridianerne for at individet er raskt. Hver af de 12 meridianer har indflydelse på et bestemt organ og dets funktioner samt på en del af psyken.

F.eks. er nyremeridianen ansvarlig for produktionen af urin, reguleringen af kroppens væskebalance, hørelse og angstfølelse. Levermeridianen er bl.a. ansvarlig for dannelse af enzymer til nedbrydelse af føden, immunforsvaret, synet og følelsen aggression.

På denne måde er alle organer, organfunktioner og psykiske tilstande placeret under en bestemt meridian, der igen er placeret i et system af ”de fem elementer” eller fem grupper. Hvert element er afhængigt af de andre for at kunne fungere optimalt.

Alle karaktertræk, symptomer og stressfaktorer kan placeres indenfor et af elementerne, og herved kan sammenhængen mellem dem overskues, og det er lettere at finde den oprindelige sygdomsårsag. Kineserne mener, at der konstant strømmer energi igennem kroppen via meridianerne fra den ene til den anden efter et bestemt system.

Hvert organ har to timer på døgnet, hvor det er mest aktivt, og på det tidspunkt vil symptomerne være mest tydelige, hvis der er et problem. F.eks. er lungemeridianen mest aktiv mellem kl. 3 og kl. 5 om morgenen. Prøv at lægge mærke til, på hvilket tidspunkt man vågner og hoster, når man har en luftvejsinfektion eller hvornår man vågner og sveder, hvis man er meget stresset eller depressiv.

Sygdom kan opstå, hvis der er ubalance i energien i meridianerne enten for lidt energi, for meget energi eller en stagnation af energi i én eller flere meridianer.

Akupunkturpunkter kan stimuleres på mange måder:

  • Med nåle
  • Med svag elektricitet på nålene
  • Med varme på nålene (Moxa)
  • Med laser på de overfladisk liggende punkter
  • Med indsprøjtning af væske (aquapunktur)
  • Med tryk (akupressur) eller massage
  • Med guldstykker der lægges ind i punkterne

Akupunktur er godt til fantastisk mange lidelser, dog er der selvfølgelig lidelser, hvor den vestlige medicin virker enten hurtigere eller bedre, f.eks. smertestillende midler der sprøjtes lige ind i blodet.

I tilfælde af kolik vil jeg altid bruge den vestlige medicin først, men jeg kan godt finde på at bruge nålene samtidig for at stimulere tarmsystemet. Som alle andre behandlingsformer kan akupunktur ikke helbrede lidelser med tydelige forandringer i organer eller knogler.

Ved muskelsmerter og dårlig blodcirkulation findes der i mine hænder ikke nogen bedre behandling end akupunktur.

Der er lavet mange forsøg med behandling af luftvejslidelser af kronisk karakter med gode resultater, det kræver dog mange behandlinger 10-20. Lav frugtbarhed og andre lidelser i kønsorganerne kan også behandles med nåle med gode resultater både hos hoppen og hingsten. Akupunktur er også godt til at stimulere andre indre organer, igen forudsat at de ikke er varigt beskadiget. Problemet hos heste er, at sådanne lidelser ofte opdages for sent.

I Danmark er det kun dyrlæger der må behandle dyr med nåleakupunktur. Alle må behandle deres dyr med akupressur, dvs. tryk på punkterne.

Manipulation
Kiropraktik, osteopathi og manipulation er alle metoder, der beskæftiger sig med at normalisere bevægeligheden i led, mest i rygsøjlen men også i leddene i benene og kæbeleddene.

Det enkelte led har en vis normal bevægelighed, den kan øges ved at presse leddet indtil den fysiologiske barriere. Bevæges leddet udover denne grænse, kan det låse og ikke bevæge sig normalt igen, fordi musklerne trækker sig kraftigt sammen og ikke får besked fra nervesystemet om at de skal slappe af igen. Presses leddet yderligere, vil det gå ud af led, hvilket er en helt anden og mere alvorlig sag.

Når leddene låser kan der samtidig blive for meget bevægelighed i de omkringliggende hvirvler for at kompensere for de låste. Dette gør, at musklerne spænder i større områder og problemet kan brede sig ud i begge retninger og vokse og vokse.

Der sker også en irritation af nerverne, der kommer ud mellem hvirvlerne fra rygmarven. Det kan give smerter men også for lidt eller for meget nervestimulation. Det påvirker let blodkarrene, der i akutte tilfælde vil have en øget blodgennemstrømning, men i længerevarende tilfælde vil det forårsage sammentrækning af blodkarrene og dermed nedsat blodgennemstrømning. Det påvirker musklernes blodforsyning og dermed deres funktion.

Ledforbindelserne i halsen og rygsøjlen er udsatte men også kæbeled, øverste halehvirvel, kodeseneben og tungeben kan låses i forkerte positioner så bevægeligheden nedsættes og hesten får ondt.

Mange er skeptiske overfor, om det er muligt at manipulere med hestens store knogler og dens stærke muskler. Det kræver meget mere teknik end fysiske kræfter at manipulere på en hest, og mange steder benytter man sig af hestens egne reflekser. Giver man hesten akupunktur samtidig, fås god muskelafslappelse, og manipulationen bliver lettere og mere holdbar.
Ved manipulationen sker der en udstrækning af spændte muskler, så de falder tilbage i normal spændingsgrad og derved tillader leddene at indtage en rigtig position.

Manipulation skal ikke laves i fuld narkose. Forsøg på mennesker viser, at det så simpelthen ikke virker. Det skyldes, at de naturlige reflekser der skal stimuleres af manipulationen er sat ud af spillet under narkose. Desuden er det umuligt at mærke leddenes fysiologiske grænser, og der kan laves skader. Dertil kommer en risiko for, at hesten falder uheldigt, når den falder om eller vælter rundt, når den skal rejse sig igen. Bliver manipulation ikke udført korrekt, kan hesten påføres skader, så den, der udfører det, skal være uddannet.

Når en hest behandles med manipulation, kan den blive øm de næste 2 til 4 dage, fordi den begynder at bruge nogle muskler meget anderledes. Den skal derfor ikke have rytter på ryggen, men må gerne bevæge sig uden.

Der er efterhånden en del danske dyrlæger der har efteruddannet sig i akupunktur og manipulation på internationale dybdegående udannelsesforløb med både mundtlige og skriftlige eksamener, så det er muligt at få sin hest behandlet med en kombination af de traditionelle og komplementære metoder af den samme person.

Rikke Schultz, dyrlæge

Hørsholm Hestepraksis